Grundejerforeningen-Tornebakken Blistrup

Grundejerforeningen Tornebakken

Bestyrelsesmøde den 30. januar 2025 kl. 18.00, By-Lyngen 23, 3230 Græsted.

Tilstede: Karl Damkjær, Anne-Grethe Nielsen, Kirsten B. Ambus, Henrik Hansen, Dinesha Skovlund og Preben T.

 

Afbud: Daniel Stepanjeskovic, Anne H. H.

 

***********************************************************************************

Referat:

Punkt 1 Ejendomshandler

By-Lyngen 46 er pr. 01.08.2024 solgt til Jan Petersen og Pernille Skov

 

Punkt 2. Kontingenter

Alle grundejere har betalt deres kontingent

 

Punkt 3.  Hvad gør vi mht. vores sag om plankeværker (Overholdelse af lokalplanens § 8.1 om levende hegn)

Kommunen betragter sagerne ”som henvendelse om anden ejendom”. Vores henvendelse bør ændre status i kommunen, så de kan gå i gang med sagsbehandlingen. Brevet til kommunen fra 11.07.2023 vedlægges som baggrund for en drøftelse.

Anne-Grethe har telefonisk kontaktet administrationen i Gribskov Kommune hvilket ikke har givet resultater.

Da Gribskov Kommune ikke foretager sig noget i sagen var der enighed om, at emnet skal med i beretningen til generalforsamlingen så grundejerne får mulighed for at drøfte emnet ”plankeværker” igen.

Hvis generalforsamlingen beslutter, at bestyrelsen skal fortsætte dialogen med Gribskov kommune om overholdelse af lokalplanen, vil bestyrelsen stille spørgsmål til Byrådsmedlemmerne i spørgetiden om hvorfor man sylter sagen om overholdelse af lokalplanen.

 

Punkt 4. Regnskab

Regnskabet er revideret den 15. januar 2025 af revisorerne Hans E. Sørensen og Christian Bitsch.

Regnskabet udviser et lille underskud på 1.011 kr. som dækkes af egenkapitalen.

 

Punkt 5. Budget

Forslag til budget blev vedtaget.

 

Punkt 6. Planlægning af generalforsamling  

På valg er følgende: Kirsten Ambus, Henrik Hansen og Preben T.

Preben ønsker ikke genvalg, men stiller gerne op som suppleant.

Henrik og Kirsten modtager gerne genvalg.

Kristine Schwarz (By-Lyngen 52) har tilkendegivet, at hun gerne stiller sig til rådighed til en bestyrelsespost.

Det blev aftalt, at Anne-Grethe udfærdiger indkaldelse til generalforsamlingen.

Anne-Grethe aftaler lån af lokale med Medborgerhuset og køber drikkevarer og slik.

Generalforsamlingen afholdes den 13. marts 2025 kl. 19.00, bestyrelsen mødes kl. 18.30.

 

Punkt 7. Fastelavn 2. marts 2025

Dinesha vil gerne stå for arrangementet igen i år, indbydelsen fra sidste år tilrettes og udsendes via mail af Anne-Grethe.

Hvis der kommer flere tilmeldinger end 2024 er det i orden, at budgettet overskrides.

 

Punkt 8. Eventuelt

Kirsten har tippet Gribskov Kommune om huller i vejen i Høbuen.

 

På vores hjemmeside ligger der generalforsamlings referater tilbage fra 2013 og regnskaber fra 2011. Preben spurgte, hvor langt tilbage disse behøver at fremgå af hjemmesiden. Der var enighed om 5 år for referater og regnskaber og budgettet kun for indeværende år.

 

 

Blistrup, den 1. februar 2025

 

Kirsten B. Ambus

Sekretær

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk